Quantcast
Channel: Opdagelser | Regnsky
Viewing all 54 articles
Browse latest View live

Konkurrence: Vind billetter til UHØRT Præsenterer

0
0
UHØRT Præsenterer Regnsky

UHØRT Festival er en af de festivaler, der står vores hjerter allernærest her på Regnsky. Festivalen er ofte blandt de første til at give de helt nye artister chancen for at spille på en festival og det skub bagi, der skal til, for at de kan ramme et bredere musikpublikum; først på SPOT Festival og senere på de helt store danske festivaler – og på radioens playlister. Her kan man nævne kunstnere som Velvet Volume, Baby In Vain, The Entrepreneurs og Palace Winter.

UHØRT Festival finder sted i august hvert år, så vi befinder os nærmest på festivalårets onsdag lige nu, hvor festivalerne ligger langt bag os, og der er langt til de næste. Men frygt ej! UHØRT har nemlig fundet på den helt perfekte løsning med ‘UHØRT Præsenterer’. ‘UHØRT Præsenterer’ løber af stablen på den 4. februar i Pumpehuset i København og er en intensiv udgave af moderfestivalen. Her kan man nemlig opleve syv af de bedste, nye artister på bare én aften – eksempelvis JÆRV, Electric Elephants og Sweet Tempest er på programmet. Se resten af lineuppet og læs mere på Facebook-eventet her.

Den aften har du nu mulighed for at vinde to billetter til her på Regnsky.
Konkurrencen går ganske enkelt ud på, at du kort skal beskrive din foretrukne upcoming artist i kommentarfeltet herunder (husk at oplys din mail, så vi kan komme i kontakt med dig) eller i kommentarfeltet under indlægget på Facebook. Vi trækker en heldig vinder på mandag den 30. januar.

Som inspiration vil jeg præsentere to af de nordiske kunstnere, jeg glæder mig allermest til at følge i 2017.

Første artist er duoen mono mono, som består af Karoline Elsig og Jakob Franck. Duoen laver stemningsfuld organisk electronica, som tager udgangspunkt i hjemmelavede samples og lyde, de finder ud i virkeligheden. Det er med til at give mono mono en hypnotiserende lyd, hvor man som lytter bare sidder tilbage med en følelse af, “hvad fuck skete der lige her?!” – med en nærmest meditativ kvalitet. Den enorme kreativitet bliver ledsaget af Karoline Elsigs formende vokal, som for mig er med til at fastholde en form for orden i det kreative kaos. Nummeret “Helium Balloon” er et godt eksempel på, hvad jeg mener. Alternativt kan du tjekke den lidt lettere tilgængelige “CityLights”, som vi havde premiere på sidste år, ud her.

Den anden upcoming artist, jeg vil fremhæve, kommer oprindeligt fra Island, og det er man ikke et sekund i tvivl om, når man lytter til JFDR. Hendes borgerlige navn er Jófríður Ákadóttir og har oprindeligt slået sine folder i både electronica-trioen Samaris, drømmepop-orkesteret GANGLY og i folk-duoen Pascal Pinon med sin tvillingesøster, men nu optræder hun altså også som solist under JFDR, som er en sammentrækning af hendes fornavn. Musikken er eksperimentende – noget tager udgangspunkt i hendes folkbaggrund, andet kunne lige så godt være skabt af Björk – som i øvrigt allerede har udtrykt sin uforbeholdne kærlighed til sin yngre landskvinde; større anerkendelse er nok svær at opnå i Island. JFDRs kommende debutalbum er produceret af den legendariske multiinstrumentalist Shahzad Ismaily, hvilket kun gør, at mine forventninger efterhånden har nået et absurd niveau for en “ny” artist. Tjek den electro-folkede “White Sun” og den punk-Portishead’ske “Airborne” ud her og mærk hypen sive ind i dine ører!

Konkurrencen løber indtil mandag den 30. januar klokken 12.


Premiere: Excelsior – Martha Graham

0
0
Excelsior Regnsky

Premieretid! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har glædet os helt voldsomt til at kunne præsentere det spritnye danske projekt Excelsior for jer. Excelsior ringer nok ikke umiddelbart en klokke hos mange af jer, men hvis jeg i stedet skriver Anja T. Lahrmann eller Ice Cream Cathedral, er de fleste med.

Excelsior er nemlig – udover at være det officielle motto for staten New York – Ice Cream Cathedral-forkvindens nye soloprojekt, som musikalsk bevæger sig i et minimalistisk miks af elektronisk avantgarde og drømmende jazz, der i fusionen skaber mystiske paradoksale fortællinger. Excelsior er helt tydeligt Anja T. Lahrmanns projekt, og den minimalistiske produktion formår i den grad at fremhæve hende som historiefortæller og sangerinde, hvilket i mine øjne også er noget af det, som er med til at løfte Ice Cream Cathedral som band. Evnerne som historiefortæller kommer i særdeleshed til udtryk på debutsinglen “Martha Graham”, som vi altså i dag har premiere på.

“Martha Graham” er historien om at være ensom i en ekstrem social tid. I en tid, hvor ens ansigt er udskiftet med et profilbillede, og hvor langdistanceforholdet snart er mere reglen end undtagelsen. I en verden, hvor alting altid ligger åbent foran en – men hvor man samtidig er offer for en unaturlig og kunstig distancering. Nummeret akkompagneres af en syret og noget distortet musikvideo, som er skabt af Leonard Kjærulff og Oliver Nehammer. Videoen er blot med til at understrege det paradoksale i den distancerede nærhed og den indskrænkede frihed, som Anja synger om på nummeret.

“Martha Graham” er som nævnt første udspil fra Excelsior og fungerer som en forløber for debut-EP’en “Superimposed”, som udkommer til foråret via Antiphonics.

JÆRV er tilbage for dobbelt styrke

0
0
JÆRV Regnsky

Stille Hjerte” hedder den spritnye single, som vores yndlinge i JÆRV udsender i dag. Og hvis man bare hører titlen, så er det på grænsen til falsk varebetegnelse. Det nyeste udspil fra duoen er nemlig alt andet end stille.

Hov, vent, duoen? Ja, der er sket lidt, siden vi sidst stiftede bekendtskab med JÆRV sidste år her på Regnsky. Producer/synth-wunderkind Mathias Pedersen Smidt er nemlig blevet en officiel del af JÆRV, der som bekendt også tæller den nu forhenværende solist Amanda Glindvad.

For mig er det dog ikke den store omvæltning, da Mathias i min optik også sidste år spillede en afgørende rolle for det udtryk, der løfter JÆRVs lyd op blandt de ypperste inden for ny dansksproget musik sammen med navne som Bisse og Katinka. Men måske har det alligevel gjort noget ved “Stille Hjerte” – det virker i hvert fald til, at Mathias Pedersen Smidt har fået lov til at skrue en lille smule op for volumen i sin produktion, og det er derfor utvivlsomt JÆRVs mest energiske, aggressive og kraftfulde nummer til dato.

Lyt til “Stille Hjerte” her!

Tematisk lægger “Stille Hjerte” sig op af numrene fra 2016-debut-EP’en, “Dit Hav”, og tager udgangspunkt i hverdagen, de dybe tanker og jagten på den fordybelsesro, der nogle gange kan være svær at finde midt i et hektisk liv. Den sproglige leg er stadig i højsædet, og Amanda Glindvads evne til at skabe tydelige billeder gennem sine tekster gør “Stille Hjerte” til et vedkommende og nærværende nummer trods det mere voldsomme udtryk.

Et eksempel:
“Jeg vil køre ud i natten // Jeg vil køre uden lyd (…) Jeg vil køre ned af bakker // Jeg vil køre uden tid (…)” lyder det blandt andet i omkvædet.

Hvis jeg skal anmelde nummeret med en enkelt sætning, så kan jeg jo passende gøre det med de ord, jeg har klippet ud af Amandas tekst i mit eksempel:
“Stille hjerte fylder rummet.”

Premiere: Takykardia – Immortalized

0
0
Takykardia Immortalized Regnsky

I dag har vi fornøjelsen af at have danmarkspremiere på danske Takykardias allerførste single “Immortalized”. Det er et nummer og et band, jeg har glædet mig helt ustyrligt til at præsentere for jer, siden jeg allernådigst fik muligheden for at lytte til deres første numre tidligere på året.

Men hvem er Takykardia, og hvorfor har jeg glædet mig så meget? Takykardia kalder sig selv for en “trip-soul-kvartet”, og de har hentet inspiration til deres musik i blandt andet naturprogrammer og triphop. Det mærker man tydeligt på “Immortalized”, der åbner med et lækkert triphop start-og-stop beat, inden forsangerinde Luna Matz entrerer manegen med sin umådeligt lækre, sensuelle vokal.

Ud over Luna Matz består kvartetten af David Nedergaard, Thomas Cortes og Troels Dankert, som har taget navn efter det finske (og vist nok også latinske) ord for ‘for hurtig hjerterytme’. I øvrigt ligesom et nummer på Conor Obersts seneste album – ja, det var et ret ligegyldigt fun fact, men hvad kan man gøre.

Hvad Takykardia kan gøre, er at skabe et debutudspil, der er både sammenhængende, minimalistisk og tankevækkende på samme tid. Alle lyde på “Immortalized” hænger fuldstændig organisk sammen, og selv Lunas jazzede vokal flyder harmonisk ind i lydbilledet, som var den blot et ekstra instrument. Det vidner om en stor musikalsk selvbevidsthed og om et ungt band, som virkelig har taget sig den tid, det tager at gennemarbejde et stykke musik til noget nær perfektion – uden at miste den drømmende magi, det spændende genremash i høj grad rummer.

Nummeret hedder som sagt “Immortalized”, og tiden må vise, om Takykardia får udødeliggjort sig selv. Hvis de fortsætter på samme måde, skal de i hvert fald nok få sat sig selv på det musikalske landkort. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Enghave Lys – første udspil fra Henrik Lindstrands nye album

0
0
Foto: Bjørn Bertheussen

Den salte fornemmelse i luften fra tangdyngerne langs havet og den lille lykke i de fire smut fra stenen, du lige har sendt ud i det krusede vand. Duften fra et ny-plukket æble og smagen af solmodne brombær. Vi har nok alle et sted eller en ting, vi vender tilbage til, enten i tankerne eller fysisk, når vi skal finde ro. Et sted hvor tid, forandringer og bekymringer er irrelevante i momentet. Du er bare til, som en del af det hele, og for blot en stund er alt, som det skal være.

Det var den fornemmelse, som jeg sad tilbage med efter at have lyttet til “Enghave Lys”, der er første udspil fra Henrik Lindstrands soloalbum “Leken”. Med “Enghave Lys” lader Henrik Lindstrand klaveret være centrum, og derigennem opstår et meget smukt og enkelt udtryk, som giver plads til at dvæle, og lader musikken tale for sig selv.

Henrik Lindstrand er måske bedst kendt her i Danmark som guitarist og keyboardspiller i Kashmir, men han har også komponeret musikken til flere film; blandt andet danske “Steppeulven” fra 2015. “Leken” er Henrik Lindstrands første soloalbum; et album med inspiration fra den svenske skogssjö han voksede op i nærheden af – Lindstrand fortæller:

“’Leken’-søen har en særlig plads i mit hjerte. For mig er den en slags metafor for et lille sted, hvor der er rart at være. Et frirum og en plads hvor det er ok at trække stikket. Det nye album er stærkt inspireret af dette sted.”

“Leken” udkommer fredag den 6. oktober. I forbindelse med udgivelsen kan du opleve Henrik Lindstrand på Jazzhouse torsdag den 12 oktober.

Lea Kampmann

0
0

Uanset om du har efterårsferie eller ej, synes jeg, du skal give dig selv en stille stund alene eller sammen med en god ven og lytte til Lea Kampmanns nye EP Common Blue. Selv blev jeg første gang præsenteret for Lea, da hun i vinters varmede op til Eik Octobres releasekoncert, og her fik hun da også et par Regnsky-ord med på vejen.

Nu står Lea Kampmann klar med sin første udgivelse gennem det færøske pladeselskab Tutl Records (der også står bag navne som Teitur og Konni Kass). De fem sange på Common Blue er hver især en inderlig musikalsk oplevelse. Båret af Leas stemme, folder de fem numre sig ud og sender mig på en rejse ind i et atmosfærisk drømmeunivers, hvor fine sensible nuancer i stemme og sind snor sig ind og ud mellem Leas storladne følelser og rå musikalitet.

Lea Kampmann beskriver selv atmosfæren i Common Blue som:

“At blive kastet i understrømmen og forsøge at kæmpe sig op til overfladen igen, men ikke være stærk nok. Lettelsen ved at lade understrømmen føre sig i mål. At synke i den fællesblå uro. At mærke at når uroen er fælles, kan den forvandles til ro”

.. og således vil jeg blot opfordre til at møde efteråret og lade dig flyde med en stund gennem Leas Common Blue.

Love Letters –“Ducue”

0
0

Den New York-baserede houseproducer Maxime Robillard aka. Love Letters har et tæt bånd til Danmark. Foruden at have en fortid som ex-pat i København er Maxime Robillard på flere måder musikalsk beslægtet med vennerne fra det fremstormende Aarhus-kollektiv og pladeselskab, Regelbau, der flere gange har booket den unge amerikaner. Desuden er hans tidligere ep Your Go udkommet på søsterpladeselskabet Help Recordings.

På Love Letters’ nye udspil, Ducue, er Maxime Robillards danske forbindelse og den amerikanske opvækst endnu en gang vævet tæt sammen. Ducues abstrakte og insisterende percussion vækker minder om idéer fra Aarhus’ største eksportvare inden for housescenen. Og så er der nummerets acid- og pianovibe, der lyder som noget, Omar S og Tin Man ville komme op med, hvis de rykkede deres synthesizere ind i et og samme lokale.

Men trods sammenligningerne – og pressemeddelelsen, der kalder udspillet en variation af “den gode, gamle houselyd” – skuer Ducue også fremad. Singlen bliver helt sin egen takket være den forførende vokal, der langsomt moduleres i takt med, at bassen støder tungere.

Ducue har netop fået premiere på bloggen The Ransom Note og udkommer både på vinyl og kassettebånd den 17. november via pladeselskabet Yield.

RUNNING MUSIC – Teitur/Mads Björn 2017

0
0
Visuelt cover af Esben Hjorth

“Et drømmende, ambient univers – med masser af beat og fremdrift..”

Sådan lød Mads Björns og Teiturs ambition i samarbejdet om det 35 minutter lange musikstykke til brug under løbeturen eller andre bevægelsesformer. Det drømmende, ambiente univers udfolder sig over EP’ens 35 minuter og er en god omgang vellyd (selv når man ikke motionerer). 1. januar havde EP’en “Running music” release via Stella Polaris Music, og der er noget at komme efter, uanset om du har sportsskoene på eller bare trænger til en omgang organisk upbeat fra de to lydorakler.  Med navne på sportstjerner som Serena Williams, Carl Lewis og Jane Fonda udspiller tracket sig fra 120 bpm, topper ved 180 og ender atter ved 120, hvorefter du har udført 35 minutters motion. Det er kvalitetsmusik, det er gennemtænkt og helt automatisk driver det dig fremad og presser dig ved blot at følge beatet.

Mads Bjørn og Teitur har skabt et brugbart stykke musik uden at gå på kompromis med kvalitet og udtryk, og på den måde er 2018 nu godt i gang – mere af det tak!


Regnsky anbefaler: VEGAs Udvalgte 2018

0
0
Vegas Udvalgte 2018 Regnsky

Et nyt år betyder en ny omgang VEGAs Udvalgte, og traditionen tro er der lagt op til en aften i fællesskab med nogle af landets absolut største talenter fra det danske vækstlag. VEGAs Udvalgte 2018 finder sted på, surprise, Lille VEGA fredag den 26. januar, og herfra kan der kun lyde en kæmpe anbefaling om at dukke op – uanset om du kender de optrædende artister eller ej. En af dem kunne jo være den nye eller den nye CHINAH

Men hvis du alligevel gerne vil vide lidt mere om, hvad du går ind til, så vil jeg herunder guide til mine tre favoritter blandt årets seks navne.

Molina
Synthpopperen Molina er nok den artist, jeg er allermest spændt på at opleve til VEGAs Udvalgte. Jeg så hende live for første gang for snart et år siden til en showcase i Absalon, og ved den lejlighed var der både masser af gode takter og en hel del plads til udvikling i hendes livelyd. For der er absolut ingen tvivl om, at Rebecca Molina har talent, hvilket alle, der har lyttet til debut-EP’en “Corpus”, må være enige i. Nu håber jeg så bare, at hun for alvor formår at brage igennem den 26. januar, som så mange andre har gjort før hende til VEGAs Udvalgte.

Minder lidt om: Grimes

Lyt på forhånd til: Salvation

Fugleflugten
Faste læsere af Regnsky vil vide, at Fugleflugten ikke er “fucking shoegaze”, men VEGA har alligevel dristet sig til at beskrive den fænomenale danske kvartet som “klassisk shoegaze”. Jeg vil bare nøjes med at kalde dem det formentlig mest stilsikre band blandt årets seks talenter, og som dem, jeg er allermest sikker på, vil give mig en fantastisk musikalsk oplevelse til den traditionsrige showcase. De har allerede to EP’er på CV’et, og selvom den nyeste af de to – “Bølgevækker” – har givet dem mest opmærksomhed, vil jeg alligevel anbefale, at man først og fremmest tjekker “Aftenpragtstjerne” ud. Men hey, tjek nu bare begge EP’er ud!

Minder lidt om: The Cure

Lyt på forhånd til: Ensom Galakse

Drew
Jeg slutter mine anbefalinger af med årets absolut mest ubeskrevne blad i form af sangerinden Drew. Hun har endnu ikke udgivet en eneste single, men alligevel har hun allerede opbygget en ganske solid fanbase efter supportjobs for Duné og Alex Vargas samt en ganske udmærket optræden på sidste års SPOT Festival. Hendes musik lægger sig op af andre kvindelige solister som Banks, Charli XCX og Halsey og kan vel bedst beskrives som legende popmusik med attitude. Det, jeg har hørt indtil videre, er utroligt lækkert, og jeg glæder mig til at se, hvor meget hun har rykket sig siden SPOT.

Minder lidt om: Banks

Lyt på forhånd til: Runner

Det var mine tre anbefalinger forud for VEGAs Udvalgte 2018, men jeg glæder mig så absolut til at opleve alle seks optrædende. De tre resterende artister er den stærke vokalist Jada, sidste års P3-darlings Vera og TAN med det yderst seværdige sceneshow. Køb så billet og duk op den 26. januar! Det vil du ikke fortryde.

Premiere: Britiske Amethysts klar med ultra lækre “Be There”

0
0
Amethysts Be There Regnsky

Det er efterhånden ret sjældent, at jeg falder over noget musik, jeg bare MÅ skrive om. Det er sket i dag med den britiske duo Amethysts, som den 9. februar udgiver singlen “Be There”. Men hvem er Amethysts egentlig, tænker du sikkert. Det skal jeg fortælle dig.

Det er såmænd en ung, østengelsk ginelskende elektropopduo bestående af frontkvinden Clarice og produceren Simon. “Be There” er bandets fjerde single, og de har efterhånden formået at få skabt en ganske velfortjent hype om dem selv i hjemlandet. Derfor synes jeg også, at flere herhjemme bør kende til duoen, som jeg ser en ganske lys fremtid foran.

Den nyeste single er en drømmende opdagelsesrejse ind i Amethysts bløde musikalske univers, hvor kærligheden har overhånden trods sangens følelsesladede oprindelige. Clarice skrev nemlig “Be There” som en del af en personlig healingsproces, efter hun oplevede nogle problemer i familien. Det mærkes tydeligt, og bandet har på den måde skabt et særdeles inderligt popnummer, som jeg i hvert fald har svært ved at blive træt af. Tjek det ud her:

“Be There” udkommer som sagt på en musiktjeneste nær dig den 9. februar – og når du nu alligevel er derinde, kan du jo passende tjekke bandets tre første singler ud.

Kasper Marott er på hjemmebane på nyt 14 minutter langt house-groove

0
0
Kasper Marott (foto: Twin Cities)

Der er intet sted som hjemme for danske Kasper Marott.

Den unge producer stod i det forgangne år – under pseudonymet Tandoori – bag den første udgivelse hos pladeselskabet (og festkollektivet samt distributionsselskabet) Twin Cities, som Kasper Marott selv er en del af.

Kollektivets anden udgivelse så småt på trapperne, og endnu en gang er Kasper Marott ophavsmand til lydsiden. Opfølgeren til Twin Cities-debuten fra 2017, World Tour 1, bærer titlen Drømmen om Ø, hvorfra selskabet allerede for en uge siden præmierede det første af udgivelsens i alt tre numre.

Kasper Marott og resten af Twin Cities-holdet løftet sløret for endnu et nummer fra Drømmen om Ø, den selvbetitlede b-side; et hele 14 minutter langt house-cut, der ligesom sin forgænger fra 2017 ser ud til at udforske rytmikkens muligheder.

Drømmen om Ø træder sammenflettede rytmer og enkelte omend hypnotiske synthlines hurtigt frem som nummerets synlige grundpiller, men ved hver gennemlytning opstår der samtidig nye vinkler og lag på nummerets massive 14 minutter – tilsat en lille smule fuglekvidder som krydderi på toppen af det hele.

Små bidder af ep’ens øvrige numre kan streames her.

Slutteligt skal det også nævnes, at Twin Cities igen trækker i festtøjet på lørdag, hvor relativt uvante lokaler på Refshaleøen danner rammerne om dj-sets fra tyske SVN, den København-baserede eksilskotte Bleaker og Twin Cities’ egen repræsentant, Alfredo92.

Mød internettets største kærlighed lige nu: pizzagirl!

0
0
Pizzagirl Carseat Favourite Song Regnsky

Det er gået absurd stærkt for unge Liam Brown aka pizzagirl fra Liverpool. For en lille måned snuppede han førstepladsen fra selveste Drake på HypeMachines hitliste med sit allerførste udspil, en længselsfuld popsang med den chokerende præcise titel “Favourite Song”. For nylig blev han så offentliggjort som support for sine bysbrødre i Her’s, og i dag er han endelig klar med sin anden single.

Den nye single hedder “Carseat”, og den er en hyldest til sådan nogen som mig. Nej, ikke unge (jeg er stadig under 30, hold kæft!) Ama’r-drenge, som stadig ikke kan gro et ordentligt fuldskæg. Derimod hylder han alle os, der ligesom ham selv altid indtager passagersædet og påtager sig det store ansvar at agere DJ på køreture af varierende længde. En ærefuld post, som længe ikke har fået den anerkendelse, den helt ubetinget fortjener. Det råder pizzagirl heldigvis bod på nu – og tak for det!

“Carseat” er ligesom det første udspil skrevet, indspillet og produceret i Liam Browns eget hjem. Om det er derfor, pizzagirl klassificerer sin musik som soveværelsepop, skal jeg ikke kunne sige. Sandt er det til gengæld, at det nye udspil har den samme længselsfulde inderlighed som forgængerne, og det klæder Browns behagelige, silkemonotone vokal. Det er dog langt fra en gentagelse, og “Carseat” har ubetinget en drøm om sommer og ubekymrede roadtrips gemt et sted i den minimalistiske indpakning.

Internettet er allerede kommet med sin dom, og det ELSKER den unge brite. Jeg er for en gangs skyld enig med internettet. Pizzagirl er så absolut et friskt og umådeligt behageligt pust i en verden, hvor alting godt kan gå meget stærkt. Man slapper af, når man træder ind i pizzagirls univers. Det er rart. Den eneste bivirkning er, at man får så umådeligt meget lyst til pizza…

Nyt mystisk udspil fra Aarhus’ Manmade Deejay

0
0

Selvom det århusianske foretagende Regelbau ikke længere betragter sig som et kollektiv (de ser sig i stedet som et label og en platform for idéudveksling mellem tætte venner), er det fortsat muligt at misse et helt udspil fra holdets kræfter, hvis man blinker det forkerte øjeblik.

Trods en fejlfri og forholdsvis produktiv diskografi, der siden 2015 har set pladesamlere fra hele verden skyde salgsprisen på samtlige af Regelbaus i alt syv vinyludgivelser i vejret, bevarer de unge fyre fra kollektivet pladeselskabet en synlig ydmyghed og en snert af mystik omkring deres musik. Som kvartettens eget fusionsprojekt Maizena skriver i forbindelse med udgivelsen af ep’en Strange Worries fra 2017: The best thing about running a label is releasing the music, not writing about it.

Tag eksempelvis 23-årige Mathias Okholm, der udover at være en del af Regelbau-pladeselskabet også producerer under aliaset Manmade Deejay. For fem dage siden slap han ud af ingenting en ny house-produktion, Modena, på sin Soundcloud-profil. Nummeret rummer ingen oplysninger. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige, om nummeret er tiltænkt en udgivelse, og i så fald hvornår. Men når langt størstedelen af hans produktioner aldrig ser dagens lys, må der alligevel siges at være et spinkelt håb.

Ikke desto mindre er Modena et fremragende bekendtskab, og nummerer bærer præg af italohouse-genrens velkendte euforiske synths og varme lyd fra de tidlige 1990’ere, som Manmade Deejay og resten Regelbau-holdet er heftigt inspireret af. Modena (der pudsigt nok også er navnet på en italiensk by) er med sine 130 bpm Manmade Deejays hidtil hurtigste produktion, vi har hørt. Nummeret er blot det seneste bevis på, at den unge århusianer er mere end bare et spændende bekendtskab.

Uanset hvad fremtiden bringer Modena, kan vi allerede til marts se frem til en ny ep fra Manmade Deejay, som udkommer på søsterpladeselskabet No Hands. Det har samarbejdspartneren C.K. (aka Christoffer Kejlstrup) varslet i et interview med Melbourne Deepcast.

Eksklusiv forpremiere: Shy shy shy – Lucky Luke

0
0
Shyshyshy Lucky Luke Make Up
Foto: Lasse Steinmetz

På fredag udkommer Shy shy shy endelig med deres debutalbum, som får titlen “Make Up”. Jeg tog mig en snak med duoen, der som bekendt består af Astrid Cordes og Simon Kjeldgaard, om det nye album og deres arbejdsproces. Og så selvfølgelig om det spritnye nummer “Lucky Luke”, som vi i dag helt eksklusivt kan præsentere for jer.

Hvordan har I arbejdet med at lave det nye album?
“Vi skrev en masse gode sange og lavede nogle helt skrabede optagelser af dem kun med sang og Simons Juno 60 – og en trommemaskine, når det gik rigtig vildt for sig. Vi havde lyst til at præsentere sangene i deres reneste form. På den måde låste vi os ikke fast på noget, inden vi begyndte at samarbejde med Rune Borup, som vi har produceret pladen sammen med. Vi isolerede os i hans kælderstudie på Vesterbrogade fra efteråret 2016 til slutningen af 2017, og det føles derfor helt vildt endelig at kunne løfte sløret for pladen – og snart at skulle ud og prøve de nye numre af på en scene. Det har været det hårdeste ved processen; ikke at være ude og spille. Men vi følte ikke, at vi kunne gøre begge dele helhjertet samtidig.”

Hvad handler “Make Up” om for jer?
“Make Up” er en meget personlig plade. Alle sangene tager afsæt i os selv og de ting, vi kæmper med. Titlen er et symbol på, at vi nogle gange forsøger at sminke os lidt, så vi fremstår sejere, end vi egentlig er. Hvilket i sig selv er håbløst, da der nok ikke er noget, der er mere usejt end folk, der prøver at være seje. På den måde er pladen fuld af kontraster. Lyden på numrene varierer også meget. Alle sangene spejler hver sin følelse eller situation, og derfor har vi haft lyst til at give dem hvert sit unikke univers. Vi har eksperimenteret meget med instrumentering og genre på pladen, og vi har forsøgt at presse grænser for, hvordan et Shy shy shy-nummer kan tage sig ud.”

Hvordan bygger albummet ovenpå jeres seneste EP, “Love Songs”?
“Det er jo stadig de gode melodier og den umiddelbare fortælling, der er i fokus. Det er uden tvivl stadig vores sangskrivning, der er i centrum, selvom både arbejdsprocessen og resultatet har udviklet sig. At der er dobbelt så mange sange på “Make Up” har jo i sig selv givet mere plads til variation, og vi har leget endnu mere med at synge hver for sig og flerstemmigt, hvilket åbner op for den kendte Shy shy shy-lyd. Tekstmæssigt har vi også åbnet op for nye emner, som handler mere om selvforståelse end romantiske relationer.”

Har I hver især et yndlingsnummer fra den nye plade?
Simon: “Lige nu er mine favoritter “Someone Else” og “Never Gonna Sleep”, fordi det er de to mest dristige sange på pladen.”
Astrid: “Jeg synes, det er svært at vælge. Men jeg kan mærke, at “Pretenders” stadig virker frisk på mig, når jeg lytter pladen igennem, og det skal der en del til, når man har brugt så mange timer på at sidde med næsen begravet i noget, som vi har. Også kan jeg bare virkelig godt lide glade sange, der handler om nederen ting. Det er en last, jeg har.”

I dag har vi som sagt premiere på “Lucky Luke”. Kan vi sætte et par ord på, hvad den sang handler om?
“Den er skrevet ud fra en følelse af at have lyst til at vende ryggen til det liv, man har bygget, og gå en anden, nemmere vej og leve det simple nomade-liv. Uden bekymringer, uden regninger og forpligtende relationer.”

Nå, så kan jeg vist heller ikke trække den længere. Her kommer “Lucky Luke” – god fornøjelse!

Dreamers’ Circus, tak for nærvær

0
0

Sådan en tidlig og kold mandag morgen tyer jeg ofte til en maksimal dosis audiodope, mens jeg bevæger mig gennem kulden imod en ny travl uge. Det var dog ikke tilfældet på cykelturen denne mandag i marts, hvor meget var som det plejede, og så alligevel ikke.

Aftenen forinden var jeg kommet i tanke om, at jeg skulle ind at høre Dreamers’ Circus den kommende onsdag med mine forældre. Det var flere måneder siden, de havde inviteret mig med til koncerten, som jeg glædeligt havde jeg sagt ja til, med fornemmelsen af at det var laaaangt ude i fremtiden.  Men som den slags går, så har fremtiden det med at indhente én, og det var blevet ugen før koncerten i Rundetårn (jo sgu – Christian d. 4’s eget!!). Mit sædvanlige pedal-tramp-morgentrack var derfor skiftet ud med de eventyrlige og løjerlige melodier fra Dreamers’ Circus.

Bandet, der består af Ale CarrRune Tonsgaard Sørensen og Nikolaj Busk, har med rødder i folkemusikken skabt deres eget eksperimenterende univers, og denne frostklare morgen oplevede jeg disse melodiske fortællinger, der selv uden tekst eller ordinære pop/rock-tematikker fængede mig og fik morgenluften til at synes klarere og asfalten lidt blødere. Dreamers’ Circus skaber genrefusioner mellem folk, elektronisk og klassisk musik. Musikken er en fornyelse og genetablering af en skandinavisk folklyd, som i den grad rækker ud og taler til alle ører, som tør høre. I stedet for at forsvinde ind i rusen af intense drops og højhastige beats , flettede melodierne sig sammen med omgivelserne, og blev det perfekte morgenakkompagnement til den lyserøde himmel over Hans Tavsens Park, blikket fra en ensom romaskine hos fitness.dk, cyklisten hjulende afsted i første gear og en rosa-farvet cykel med støttehjul parkeret ud mod stien.

Musikken fra Dreamers’ Circus får én til at opdage det nære, det glemte og det finurlige. Verden bliver blødere, kulden lidt mildere, himlen større og morgenen lidt rarere. De folkede, akustiske numre fra Dreamers’ Circus formår at række ud over den gode melodi og skabe stemninger, følelser af nærvær og samhørighed, og hvem kunne ikke bruge lidt af det i disse tider?

Jeg får i hvert fald bare lyst til at sige tak til drengene i Dreamers’ Circus og tak til dig, som læser og lytter  ❤


Li’Ud – Ny ‘venlig’ og ‘sjov’ EP fra Aarhus’ DJ Central

0
0
Natal Zaks aka. DJ Central (foto: Nils Kristian Olesen)

Vi har bemærket det før, andre ligeså, og nu gør vi det igen: Aarhus’ Regelbau-kvartet bestående af Manmade Deejay, C.K., DJ Sports og DJ Central er netop nu bannerførere for den danske housescene. Med deres umiskendelige og nostalgiske lyd, der trækker på Chicago-house og italo-disco, har de tre producere og djs siden 2015 skabt både konventionelle og grænsesøgende hits.

Det seneste udspil fra den århusianske bastion hedder Li’Ud EP og kommer fra DJ Central alias Natal Zaks. Som ep-titlen måske tilkendegiver, er der tale om en udgivelse, der går lige på og hårdt og udenom alt for abstrakte temaer – eller, som holdet selv beskriver pladen:

This is fun, sincere, serious, unambiguous and friendly – unlike politics today. 
A bit of press-pective: Central wants these black and white records with club music on ‘em, so we do another one. This one homes 4 takes on vibes for the floor.

Li’Ud EP, som kan streames nedenfor i en smagsprøve, byder på fire numre, der indkapsler Regelbau-lyden. Fra åbneren Hejhej til lukkenummeret Li’Ud sætter DJ Central skarpt på vokalrepetitioner, muntre synthlines og dyb basgang som grundelementerne for en på alle måder ‘venlig’ og ‘sjov’ plade, der udkommer på Regelbaus søsterlabel Help Recordings i begyndelsen af maj.

Copenhagen Underground Posse slutter ringen på ‘Liderlige Rytmer del 3 af 3’

0
0

Da festarrangørerne og klubkollektivet Copenhagen Underground Posse i 2014 sprang ud som et pladeselskab, begyndte det hele med vinyludgivelsen Liderlige Rytmer Del 1 af 3. En kompilation, hvor nogle af hovedstadens førende houseproducere som Daniel Savi, Samuel Andre Madsen og Kasper Marott var samlet.

Nu, fire år senere, kan Copenhagen Underground Posse (eller C.U.P.) omsider sætte et punktum på Liderlige Rytmer-føljetonen med den tredje udgivelse af tre. På fire år har C.U.P. udgivet solo-ep’er fra Supertonic, Terry Tester og senest B From E, og det er også sidstnævnte, der indleder Liderlige Rytmer Del 3 af 3.

B From E (alias Frej Levin) leverer på Human Revolution klassisk, uimponeret deep house, der vækker minder om Chicagos Glenn Underground, inden Samuel Andre Madsen som S.A.M. vender vrangen ud på Human Revolution med et dubbet remix.

Mens det er de garvede navne, der indtager a-siden, venter Belmaati (alias Casper Belmaati) og Soaked (Aske Albertus), to nye ansigter i C.U.P.-folden, på b-siden. Ligesom B From E har de to producere øjnene rettet mod en kanonisk house-lyd, men hvor Soaked på Heavy Thoughts allierer sig med pianostabs og rå, dunkende dyb trommegang på Heavy Thoughts, sørger Belmaati for lange synthlines og sing-a-long-venlige vokalrepetitioner på Deep CTRL.

Selvom der er sket meget, siden C.U.P. rullede pladeselskabsforretningen ud i 2014, har det københavnske label det seneste år været hårdt ramt af produktionsforsinkelser på pladen. Forsinkelserne er nu lagt bag dem, lover de, og derfor vil man i 2018 kunne se frem til flere (fremhævet med udråbstegn i pressemeddelelsen) udspil fra B From E, en Terry Tester-opfølger til Genealogia-ep’en fra 2016 samt en debut-ep fra førnævnte Soaked. Netop Soakeds første udspil på C.U.P., Heavy Thoughts, kan man høre i sin fulde længde forneden.

C.U.P. fejrer fredag eftermiddag udgivelsen af Liderlige Rytmer Del 3 af 3 med en release-fest i Nørrebro-pladebutikken Percy Records, hvor det også vil være muligt at købe vinylen.

Darmstadt, C.K. og Alfredo92 mixer foråret ind

0
0
Tre nye forårsvenlige mixes fra Damstadt, C.K. og Alfredo92.

Der er de tilbagevendende trækfugle, de stødt tiltagende celsiusgrader, og så er der de kåde, sæsonorienterede mixtapes.

På Regnsky elsker vi de musikalske forårsbebudere, der evner at indfange en ukompliceret stemning af kærlighed og varme, og i dag er det blevet tid til at lytte til hele tre af disse mixes, der alle kommer fra danske hænder.

Vi starter hos dj-duoen, Proton-bookerne og Phono Festival-medarrangørerne Darmstadt, hvor Mikkel Steensgaard og Anders Olesen har sammensat et eklektisk mix, der med deres egne ord gengiver “forårets udvikling”. Det timelange mix indeholder produktioner fra blandt andre norske Vera Dvale og albumaktuelle Astrid Sonne, før det ubesværet glider over i mere frodige og harmoniske lyde fra blandt andre DJ Centrals og Soft Armours kollaborative indsats, Lege Igen, inden det udmattet og solslikket slutter på Garretts nye synthjam, Slow Motion.


Mere hemmelig og eksklusiv er tracklisten på det næste mix, som kommer fra C.K. (initialerne for Regelbau-dj’en Christoffer Kejlstrup). Den aarhusianske selector er ikke bleg for at dele et mix i ny og næ, men det seneste udspil, der er en del af Regelbau-holdets egen Safe Radio-føljeton, er immervæk nøje og grundigt sammensat. Hvert eneste nedfaldspunkt i det 110 minutter lange mix føles som en mindre åbenbaring, om det så er den første halvdel af mixet, der er af ambient karakter, eller når houselyden tager over i anden halvdel. Intet mindre end et fremragende mix.

Det hele slutter hos Twin Cities-dj’en og -medarrangøreren Alfredo92 (Alfred Rasmussen), der netop nu er en af de bedste pladevendere på den københavnske scene. Mixet er lavet for Radio Cómeme, og er med Alfredo92s “et forsøg på at blande lyde, som han normalt ikke ville spille i klubsammenhænge”. Ikke desto mindre bliver der over 60 minutters spilletid både plads til industrielle og tribale numre samt tropiske og baleariske housetracks. Det er, så man får helt varme kinder.

Future Sound – fem udvalgte portrætter fra programmet

0
0
KlaptraeKLIPONordpaaMagnus TempelsNava, Neon Priest og Ponti – umiddelbart vækker navnene måske ikke genklang hos dig, men det kommer de  til. De er nemlig alle sammen bands, der er blevet udvalgt som en del af Future Sound 2018. Future Sound er et talentudviklingsprojekt for unge bands mellem 15-25 år. Kunstnerne i Future Sound er meget forskellige, men fælles for dem alle er, at de er lige på nippet til at bryde igennem til næste niveau indenfor dansk musik. Jeg kiggede forbi til deres første weekendcamp, og der blev jeg overvældet af deres evner, entusiasme og ikke mindst hvor ambitiøse og hårdtarbejdende de var.
Her følger et lille portræt af nogle af de udvalgte kunstnere.  Den 25. august kan du opleve dem alle på live på endagsfestivalen LYDFEST i Birkerød.

KLIPO

“Jeg elsker klare farver, melankoli og elektroniske beats, og det viser sig alt sammen i min musik”

Hvad kendetegner din musik?

KLIPO er mørk elektro-pop med poetiske tekster og masser af manipuleret vokal og tung bas. Jeg (Johannes) er manden bag KLIPO, og producerer, skriver og synger selv sangene i mit soveværelse. Jeg laver selv mine covers og har selv filmet og redigeret de visuals, jeg bruger til mine live-shows. Dét, at jeg har kontrollen over alle processer som vedrører KLIPO, gør at min personlighed skinner utroligt meget igennem, sådan at tekst, musik, video og min udstråling passer sammen og giver en form for harmoni.

Hvilke kunstnere inspirerer dig? 

Jeg er meget inspireret af kunstnere som Kill J, Mø, Soleima og Lydmor.

Johannes Bruun er 18 år og studerer til daglig på Aarhus Katedralskole. KLIPO spiller koncert på Råhuset 27 april – samme dag som udgivelsen af KLIPOS nye musikvideo. 

PONTI

Hvad kendetegner din musik?

Ponti er en fusion mellem let indie-lyd, mørke tekster og en klassisk dansksproget pop/rock vokal. Min musik er nok rimelig biografisk, for jeg skriver om livet som 23-årig, og den følelse af kontroltab i forhold til kærligheden og livet generelt. Det er de store spørgsmål pakket ind i lette pop-melodier. Et godt eksempel er min nye single Øresund. Den handler om dengang jeg flyttede fra byen til en campignvogn i Dragør efter at have siddet to år i min lejlighed og brugt tiden på alt muligt andet end musikken. I den periode brugte jeg sangskrivningen som en slags terapi. Sangene, jeg lavede, blev en måde at forstå mig selv bedre på, og det blev også en proces mod at finde frem til et slags mål eller formål med tilværelsen. Med udsigt over Øresund indspillede jeg de første demoer til Ponti og min nye single Øresund, der lige har haft release her den 6 april.

Hvilke kunstnere inspirerer dig? 

Når man hører min musik, kan man nok godt høre, at der er tråde til danske bands som Minds of 99, Ulige Numre og CV Jørgensen.

Emil Pontoppidan er manden bag Ponti. Han skriver, synger og indspiller selv de meste af sin musik, men fremadrettet kan Ponti opleves som et fem mand stort band – næste gang bliver på Plekter-tour hvor bandet besøger henholdsvis København, Odense og Aarhus. Pontis nye single Øresund er produceret af Chief1 og mastereret af David Elberling, desuden sidder Emils bror Tobias Pontoppidan bag trommesættet. 

Magnus Tempels

Hvad kendetegner din musik?

Et groovy guitarspil kombineret med en lys og skrøbelig stemme, og tekster der beskriver en tilstand af forundring og ungdommelighed, hvor alting er så ufatteligt muligt. Som den unge “singer/songwriter” jeg er, forsøger jeg gennem musikken og budskaberne i mine tekster at værne om og formidle de ofte flygtige og pergamentfine følelser, som driver rundt i ungdomsårene. Magnus Tempels startede, da jeg for 4 år siden tog min guitar i hånden og gav mig i kast med at spille på Københavns og andre europæriske storbyers gader og stræder. Efter utallige timer på gaden, med sang og guitarspil – i selskab med andre gademusikanter fra verden over, debuterede jeg som Magnus Tempels i august 2017 med band på Loppen, Christiania.

Hvilke kunstnere inspirerer dig? 

De CD’er som lå i min families bil, hvilket er kunstnere som Thomas Dybdahl, Teitur og Tina Dickow, har sat stort præg på hvor jeg får min inspiration fra.

Nordpaa

Hvad kendetegner din musik?

Nordpaa er en kombination af rap og R’n’B med reference til nutidens popmusik. Jeg er meget inspireret af film og æstetikker fra 80’erne og 90’erne både på lydsiden og det visuelle, og det prøver jeg så at tilføje til min “moderne” musik. Nogle af mine numre er meget typisk “rap” agtige, altså med meget ego og selv-dyrkelse mens andre numre er mere indadvendte og følsomme. Jeg er egentlig en forholdvis jordnær person, der ikke nødvendigvis råber allerhøjest i lokalet. Når jeg til gengæld spiller live, får jeg ofte at vide at folk ser en helt anden side af mig. På den måde kan man sige at de introverte og de ekstroverte træk kolliderer i musikken, der skræddersyes af mig og min producer R93se.

Hvilke kunstnere inspirerer dig?

Som nævnt er jeg meget inspireret af ældre film som fx. “Alien”, “Blade Runner” og “Mulholland Drive”. De har nogle stemninger, som vi gerne vil prøve at genskabe i nogle af mine sange.  Jeg er desuden enormt inspireret af de helt store navne indenfor min egen genre såsom Kanye West, Drake og Frank Ocean. Af danske artister er det navne som Ukendt Kunstner, Xander og Suspekt .

Jeg er enormt betaget af musik, der går i skelsættende nye retninger, og jeg håber en dag, at min musik vil gøre det samme.

Nordpaa spiller til Plekter Tour på Råhuset d. 24 maj og på Stakladen i Aarhus d. 26 maj. Nordpaas næste single kommer til april (TBD) 

Klaptrae

“Stemningsmættede knitrende fragmenter og en æstetik der pendulerer mellem et folket og et elektronisk univers danner tilsammen en højere enhed i Klaptraes æstetiske, melankolske og følelsesladede univers”

Hvad kendetegner din musik?

Min musik og mine koncerter har afsæt i det akustiske mixet med elektroniske elementer, hvor følelserne er helt ude på tøjet. Klaptrae er et personligt projekt, som jeg startede i december 2017. Igennem flere år havde en masse sange ophobet sig, og efter at jeg startede på Engelsholm Højskole, samlede projektet sig lige så stille til den lyd, man kan høre på mit første album “1”. På Engelsholm fik jeg også interesse for visuals, som man især også kan forvente til mine koncerter. Lige nu afvikler jeg koncerterne solo, men i den nærmeste fremtid udvides livedelen til et band, hvilket er en stor del af klaptraes fremtidsplaner. Publikum skal have en rigtig god oplevelse, og derfor betyder det enormt meget for mig at give noget, som man ikke oplever så ofte, og noget der bliver siddende i kroppen – noget man kan tage med sig videre.
Navnet Klaptrae er et ord jeg har båret rundt på i mange år, efter at min far engang fortalte mig om det her sted i København, der hed klaptræet. Det var et mega lækkert ord syntes jeg, uden at vide noget om selve stedet. Jeg havde tidligere en hemmelig SoundCloud under navnet klaptrae, som jeg brugte til alle de skitser jeg gik og arbejdede på. Først elektronisk musik og soundscaping og senere alt. Her fik jeg samlet min lyd og fik mit akustiske univers og mit elektroniske univers til at mødes. Pludselig var det Klaptrae, som jeg identificerede mig med, og Klaptrae er nu 100% mig, mig som indspiller og mig der producerer.

De næste par måneder mødes de udvalgte bands på camps med musikalske sessions, sparring og rådgivning af nogle af danmarks førende sangskrivere og branchefolk. Til august kulminerer det hele når alle 7 bands præsenteres på scenen til Lydfest 2018 i Birkerød, der garanterer det bedste musik, fest og glade mennesker! Jeg har i hvert fald tænkt mig at kigge forbi, og så glæder jeg mig ellers bare til at høre meget mere fra de forskellige Future Sound bands.

Oneohtrix Point Never –‘Black Snow’

0
0

Hvad er der tilbage at opnå som kunstner, når man har samarbejdet med David Byrne, haft Val Kilmer til at spille hovedrollen i en musikvideo til en af sine sange og vundet en pris ved filmfestivalen i Cannes for bedste filmmusik?

Man kan instruere sin egen musikvideo og proppe den med fem linedancere, en fyr med spraytan-hud og hugtænder, der spiller violin på en billedramme og klaprer på et ergonomisk computertastatur.

Det har Daniel Lopatin aka. Oneohtrix Point Never gjort på ‘Black Snow‘, der er førstesinglen fra det kommende album Age Of, der udkommer 1. juni på Warp.

Men du behøver gudskelov ikke at kunne tyde plottet i musikvideoen for at være dig underholdt. Dertil gør musikken mere end tilstrækkelig et tilstrækkeligt stykke arbejde.

Med Black Snow træder Oneohtrix Point Never et skridt væk fra de dekonstruerede lyde, der udgjorde albumforgængeren Garden of Delete fra 2015. På den nye single tyer OPN istedet til melodiske og minimalistiske pop-riffs, mens Daniel Lopatin selv (i samarbejde med Anohni) leverer vokalsiden.

Dagen før albumudgivelsen, 31. maj, kan man opleve Oneohtrix Point Never på Heartland Festival.

Viewing all 54 articles
Browse latest View live